En 301 redirect bruges til permanent at sende besøgende og søgemaskiner fra én URL til en anden. Det kan være relevant, hvis du skifter domæne, ændrer en URL eller har flere domæner, som skal føre til den samme hjemmeside.
En korrekt 301 redirect sørger for, at brugeren automatisk lander på den nye adresse. Samtidig fortæller du søgemaskiner som Google, at den gamle URL permanent er blevet erstattet af en ny.
Det lyder enkelt, men redirects kan også skabe problemer, hvis de bruges forkert. Derfor bør du især tænke over relevans, destination og den eksisterende URL-struktur.
301 redirect kort fortalt
En 301 redirect fortæller, at en URL permanent er flyttet til en anden adresse.
Besøgende sendes videre til den nye URL uden selv at skulle finde siden.
En korrekt redirect hjælper søgemaskiner med at forstå forholdet mellem gammel og ny URL.
Hvad er en 301 redirect?
En 301 redirect er en permanent viderestilling fra én URL til en anden.
Hvis en bruger eksempelvis besøger:
eksempel.dk/gammel-side/
kan serveren automatisk sende brugeren videre til:
eksempel.dk/ny-side/
Det sker normalt så hurtigt, at brugeren blot oplever at lande på den nye side.
Samtidig modtager browseren og søgemaskinerne HTTP-statuskoden 301.
Den fortæller i praksis:
Denne adresse er permanent flyttet til en anden adresse.
Det adskiller en 301 redirect fra midlertidige redirects.
Hvornår bruger man en 301 redirect?
En 301 redirect bør bruges, når en flytning er permanent.
Det kan eksempelvis være, når:
- en URL ændres permanent
- to sider bliver slået sammen
- en gammel side erstattes af en ny
- et domæne skiftes permanent
- en gammel version af et domæne skal viderestilles
- HTTP skal sende videre til HTTPS
wwwog versionen udenwwwskal samles- et gammelt relevant domæne integreres i en eksisterende hjemmeside
Fælles for situationerne er, at den gamle adresse ikke længere skal være den primære.
Eksempel på en simpel 301 redirect
Forestil dig, at du tidligere havde en artikel på:
domæne.dk/gammel-guide/
Du har nu flyttet indholdet permanent til:
domæne.dk/ny-guide/
I stedet for at slette den gamle side og lade brugerne møde en 404-fejl kan du oprette:
/gammel-guide/ → /ny-guide/
Når nogen besøger den gamle adresse, sendes de automatisk til den nye.
Det er især nyttigt, hvis den gamle URL allerede findes i:
- Googles indeks
- backlinks
- gamle artikler
- bogmærker
- sociale medier
- e-mails
På den måde fører den gamle adresse stadig brugeren til noget relevant.
301 redirect og SEO
301 redirects er særligt interessante i SEO, fordi URL’er kan opbygge signaler over tid.
En gammel side kan eksempelvis have:
- backlinks
- historik
- placeringer
- omtaler
- interne links
Hvis URL’en ændres uden en redirect, vil links til den gamle adresse fortsat pege mod den gamle adresse.
Hvis den derefter returnerer 404, lander både brugere og søgemaskiner på en side, der ikke længere findes.
En relevant 301 redirect kan i stedet fortælle, hvor indholdet er flyttet hen.
Overfører en 301 redirect SEO-værdi?
En 301 redirect kan hjælpe søgemaskiner med at overføre signaler fra en gammel URL til en ny, men det bør ikke opfattes som en mekanisk overførsel af en fast mængde “SEO-værdi”.
Relevansen mellem den gamle og nye destination er vigtig.
Hvis en gammel artikel om varmepumper flyttes til en ny artikel om varmepumper, er sammenhængen tydelig.
Hvis den samme URL i stedet viderestilles til en tilfældig side om mobiltelefoner, er sammenhængen meget svagere.
Derfor bør du ikke tænke:
Denne URL har backlinks, så den kan redirectes hvor som helst.
Tænk i stedet:
Hvilken eksisterende side er den mest naturlige erstatning for denne URL?
En god 301 redirect har typisk
- En permanent ændring som årsag.
- En relevant ny destination.
- En direkte vej fra gammel til ny URL.
- Ingen unødvendige mellemled.
- En destination, der returnerer korrekt statuskode.
- Indhold, der matcher brugerens oprindelige forventning.
301 redirect eller 302 redirect?
301 og 302 bliver ofte blandet sammen.
Den grundlæggende forskel er, om ændringen skal være permanent eller midlertidig.
En 301 redirect bruges ved en permanent flytning.
En 302 redirect bruges som udgangspunkt, når viderestillingen er midlertidig.
Hvis en side permanent har fået en ny adresse, vil 301 derfor normalt være det naturlige valg.
Hvis du derimod kun midlertidigt sender brugerne et andet sted hen, kan en midlertidig redirect være mere passende.
301 redirect eller 302 redirect?
| 301 redirect | 302 redirect | |
|---|---|---|
| Formål | Permanent flytning | Midlertidig flytning |
| Gammel URL erstattes? | Ja, permanent | Ikke nødvendigvis |
| Typisk brug | Ny URL eller nyt domæne | Midlertidig destination |
| Langsigtet ændring | Velegnet | Normalt ikke førstevalg |
301 redirect af et helt domæne
En 301 redirect kan også bruges, hvis et helt domæne permanent skal flyttes til et andet.
Forestil dig:
gammeltdomæne.dk
skal erstattes af:
nytdomæne.dk
Her kan du oprette redirects fra det gamle domæne til det nye.
Men der er en meget vigtig detalje.
Du bør normalt ikke bare sende samtlige gamle URL’er til forsiden på det nye domæne.
Redirect gamle URL’er til deres relevante nye URL
Hvis den gamle hjemmeside havde:
gammeltdomæne.dk/kontakt/
og den tilsvarende side på det nye domæne er:
nytdomæne.dk/kontakt/
bør den gamle URL som udgangspunkt sende direkte til den nye kontaktside.
Det samme gælder artikler.
Eksempel:
gammeltdomæne.dk/guide-til-domæner/
kan sende til:
nytdomæne.dk/guide-til-domæner/
hvis indholdet er flyttet dertil.
Det giver både brugeren og søgemaskinen en logisk destination.
Undgå at sende alt til forsiden
Det kan være fristende at lave én regel:
Alle gamle URL’er → ny forside
Det er nemt.
Men det er ikke nødvendigvis godt.
Hvis en bruger klikker på et gammelt link til en konkret guide, forventer brugeren at finde den guide eller noget meget tilsvarende.
Forsiden er sjældent den bedste erstatning.
Derfor bør du mappe de vigtigste gamle URL’er til de mest relevante nye URL’er.
Lav et redirect-map ved større flytninger
Hvis du flytter en hel hjemmeside, kan et redirect-map være nyttigt.
Det kan eksempelvis være et regneark med:
| Gammel URL | Ny URL |
|---|---|
/gammel-guide/ | /ny-guide/ |
/om-os/ | /om/ |
/kontakt-os/ | /kontakt/ |
På større hjemmesider kan listen indeholde hundreder eller tusinder af URL’er.
Det lyder måske kedeligt.
Men det er langt bedre end at improvisere redirects efter lanceringen.
301 redirect ved ændring af URL
Du behøver ikke skifte domæne for at få brug for en redirect.
Det kan være så simpelt som at ændre:
domæne.dk/bedste-webhoteller-2025/
til:
domæne.dk/bedste-webhoteller/
Hvis den gamle URL allerede er indekseret eller har backlinks, bør den gamle adresse normalt viderestilles til den nye.
Ellers har du reelt oprettet en ny URL og fjernet den gamle uden at fortælle, hvor indholdet blev af.
Tænk dig om før du ændrer eksisterende URL’er
Bare fordi en URL ikke er perfekt, betyder det ikke, at den bør ændres.
Hvis en artikel allerede:
- rangerer i Google
- har backlinks
- får trafik
- har eksisteret i flere år
ville jeg have en god grund, før jeg ændrede adressen.
En lidt grim URL kan sagtens fungere.
Du behøver ikke ændre den alene for at få et pænere slug.
Hver URL-ændring skaber ekstra arbejde og en mulighed for fejl.
301 redirect efter sletning af en side
Hvis du sletter en side, er en 301 redirect ikke automatisk nødvendig.
Det afhænger af, om der findes en relevant erstatning.
Forestil dig, at du sletter:
domæne.dk/gammel-prisguide/
fordi du nu har en ny og bedre prisguide.
Så giver det god mening at redirecte den gamle URL til den nye.
Men hvis du sletter en side om et emne, som hjemmesiden slet ikke længere dækker, findes der måske ingen relevant destination.
I sådan et tilfælde er en 404 eller 410 ikke nødvendigvis forkert.
Redirect ikke alt bare for at undgå 404
En 404-statuskode er ikke i sig selv et problem.
Den fortæller blot, at en ressource ikke findes på den pågældende adresse.
Problemet opstår især, hvis en vigtig URL med trafik, backlinks eller interne links pludselig bliver væk, selvom der faktisk findes en oplagt erstatning.
Derfor bør redirects bruges med omtanke.
Ikke som automatisk medicin mod enhver 404.
301 redirect og interne links
Når du har oprettet en redirect, bør du også opdatere dine egne interne links.
Forestil dig:
Side A → gammel URL → 301 → ny URL
Det virker.
Men du kan gøre forbindelsen enklere:
Side A → ny URL
Det betyder, at brugeren og crawleren ikke behøver at gå gennem redirecten.
Redirecten kan stadig blive stående til gamle eksterne links, bogmærker og andre steder, du ikke kontrollerer.
Hvad er en redirect chain?
En redirect chain opstår, når der er flere redirects efter hinanden.
Eksempel:
URL A → URL B → URL C
Det kan blive endnu værre:
URL A → URL B → URL C → URL D
Det fungerer måske teknisk.
Men det er unødvendigt.
Hvis URL A permanent skal ende på URL D, bør du normalt opdatere redirecten:
URL A → URL D
Så undgår du de ekstra mellemled.
Direkte redirect eller redirect chain?
| Direkte | Redirect chain | |
|---|---|---|
| Eksempel | A → D | A → B → C → D |
| Antal redirects | Én | Flere |
| Kompleksitet | Lav | Højere |
| Fejlsøgning | Lettere | Sværere |
| Mit valg | Foretrækkes | Bør begrænses |
Hvad er en redirect loop?
En redirect loop er en fejl, hvor redirects sender brugeren rundt i en cirkel.
Eksempel:
URL A → URL B
men samtidig:
URL B → URL A
Browseren kan aldrig nå frem til den endelige side.
Det kan resultere i en fejl om for mange redirects.
Redirect loops kan blandt andet opstå på grund af:
- modstridende regler
- WordPress-plugins
- HTTPS-opsætning
- Cloudflare
- serverindstillinger
- www-regler
Hvis en redirect ikke virker, bør du derfor kontrollere hele kæden.
HTTP til HTTPS
En almindelig permanent viderestilling er fra HTTP til HTTPS.
Eksempel:
http://domæne.dk/side/
skal sende videre til:
https://domæne.dk/side
Det sikrer, at brugerne lander på den sikre version.
Det bør ske konsekvent på hele hjemmesiden.
Du bør samtidig kontrollere, at:
- SSL-certifikatet fungerer
- interne links bruger HTTPS
- canonical peger på HTTPS
- sitemap indeholder HTTPS-URL’er
En redirect kan ikke kompensere for et forkert konfigureret SSL-certifikat.
www eller uden www
Du kan også have forskellige versioner af samme domæne:
www.domæne.dk
og:
domæne.dk
Vælg én primær version.
Den anden kan derefter redirectes til den valgte version.
Det vigtigste er konsistens.
Dine interne links, canonical-tags og sitemap bør bruge den samme primære version.
Sådan laver du en 301 redirect
Der findes flere måder at oprette en 301 redirect på.
Den rigtige metode afhænger af din server og hjemmeside.
Det kan eksempelvis ske gennem:
- webhotellets kontrolpanel
- serverkonfiguration
.htaccess- Nginx
- WordPress-plugin
- CDN eller proxy
Hvis du ikke er sikker på serveropsætningen, er hostingudbyderens egen redirectfunktion ofte den letteste løsning.
301 redirect med .htaccess
På Apache-servere kan redirects ofte oprettes gennem .htaccess.
En simpel redirect fra én side til en anden kan eksempelvis se sådan ud:
Redirect 301 /gammel-side/ https://eksempel.dk/ny-side/Der findes også mere avancerede muligheder med mod_rewrite.
Men du bør være forsigtig.
En fejl i .htaccess kan påvirke hele hjemmesiden.
Tag derfor backup af filen, før du ændrer den.
301 redirect i WordPress
Hvis du bruger WordPress, kan redirects også administreres gennem et plugin.
Fordelen er, at du slipper for at redigere serverfiler manuelt.
Det kan især være praktisk, hvis du:
- ændrer enkelte URL’er
- rydder op i gamle artikler
- slår sider sammen
- vil have et samlet overblik over redirects
Ulempen er, at du tilføjer endnu en komponent til WordPress.
På større hjemmesider eller ved meget omfattende redirectregler kan serverniveau være mere oplagt.
301 redirect gennem webhotellet
Mange webhoteller har deres egen funktion til viderestilling.
Det kan være den nemmeste løsning, hvis du eksempelvis vil sende:
gammelt-domæne.dk
til:
nyt-domæne.dk
Du bør dog kontrollere, hvilken type redirect funktionen opretter.
Det skal faktisk være en permanent redirect, hvis det er det, du ønsker.
At en bruger bliver sendt videre betyder ikke i sig selv, at statuskoden er 301.
Test altid statuskoden
Når du har lavet en 301 redirect, bør du teste den.
Det er ikke nok at åbne URL’en i browseren og konstatere:
Jeg endte det rigtige sted.
En browser følger automatisk redirects.
Du bør også kontrollere, hvilken HTTP-statuskode serveren sender.
Den gamle URL skal returnere den forventede redirectstatus og pege på den korrekte destination.
Test både gammel og ny URL
Kontrollér:
- Den gamle URL.
- Statuskoden.
- Destinationen.
- Den nye URL.
- Statuskoden på den nye URL.
En typisk korrekt kæde er:
Gammel URL → 301 → Ny URL → 200
Det sidste er vigtigt.
Hvis destinationen selv redirecter igen eller returnerer en fejl, er opsætningen ikke optimal.
Tjek din 301 redirect
- Returnerer den gamle URL den forventede redirectstatus?
- Sender den direkte til den rigtige destination?
- Returnerer destinationssiden 200?
- Er der unødvendige redirect chains?
- Er der redirect loops?
- Matcher gammelt og nyt indhold hinanden?
- Er interne links opdateret til den nye URL?
301 redirect ved domæneskifte
Hvis du skifter hele domænenavnet, bliver redirects en central del af flytningen.
Forestil dig:
gammeltfirma.dk
bliver til:
nytfirma.dk
Her bør de relevante gamle URL’er mappes til deres nye versioner.
Eksempel:
gammeltfirma.dk/kontakt/
→
nytfirma.dk/kontakt/
og:
gammeltfirma.dk/priser/
→
nytfirma.dk/priser/
Det er langt bedre end at sende begge URL’er til den nye forside.
Hvis du stadig er i fasen, hvor det nye domæne skal vælges, kan du først læse hvad er et godt domænenavn?
Behold det gamle domæne efter et domæneskifte
Hvis du har skiftet domænenavn, bør du ikke straks lade det gamle domæne udløbe.
Redirects fungerer kun, så længe du fortsat kontrollerer den gamle adresse.
Hvis en anden senere registrerer domænet, har du ikke længere kontrol over:
- gamle backlinks
- gamle bogmærker
- gamle tryksager
- besøgende der bruger den gamle adresse
- redirects til den nye hjemmeside
Et gammelt domæne kan derfor fortsat være værdifuldt, selvom det ikke længere er hoveddomænet.
Hvor længe skal en 301 redirect blive stående?
Ved permanente URL-ændringer bør du tænke langsigtet.
Hvis gamle links fortsat findes rundt omkring på nettet, kan redirecten stadig have værdi flere år senere.
Ved et helt domæneskifte kan der være endnu større grund til at beholde det gamle domæne og redirects.
Det koster relativt lidt at beholde et almindeligt domæne sammenlignet med risikoen ved at miste kontrollen over gamle links og besøgende.
301 redirect af et gammelt eller udløbet domæne
Her bliver emnet særligt relevant i forbindelse med gamle domæner.
Du kan finde et tidligere registreret domæne, der har eksisterende backlinks.
Det kan være fristende at registrere det og straks lave:
gammelt-domæne.dk → dit-site.dk
Men det er ikke nødvendigvis en god strategi.
Først bør du undersøge:
- hvad domænet tidligere handlede om
- hvilke sider backlinks peger på
- om links stadig eksisterer
- om emnet er relevant for dit site
- hvilke ankertekster der er brugt
- om historikken ser naturlig ud
Hvis du arbejder med gamle domæner på den måde, er guiden udløbne domæner og SEO et naturligt næste skridt.
Relevans er afgørende ved redirect af gamle domæner
Forestil dig, at du driver en hjemmeside om biler.
Du finder et gammelt domæne fra et dansk bilmagasin.
Det har stadig relevante links fra bilrelaterede hjemmesider.
Her er der i det mindste en tematisk sammenhæng, som er værd at undersøge nærmere.
Hvis du i stedet køber et gammelt domæne om strikkeopskrifter og redirecter det til bilsitet alene på grund af backlinks, er sammenhængen svær at forklare.
Det er netop derfor, jeg ikke ville købe udløbne domæner alene ud fra RD eller antallet af backlinks.
Redirect hele domænet eller genskab gamle sider?
Hvis et gammelt domæne har interessante backlinks, bør du undersøge, hvilke konkrete gamle URL’er linksene peger på.
Forestil dig, at et stærkt link peger mod:
gammelt-domæne.dk/guides/bilforsikring/
Hvis dit nye projekt har en reel og relevant guide om samme emne, kan en URL-specifik løsning give langt mere mening end blindt at sende hele domænet til forsiden.
I andre tilfælde kan det være mere naturligt at genopbygge et relevant site på domænet med nyt, originalt indhold.
Der findes ikke én metode, der passer til alle gamle domæner.
Undersøg domænet før du redirecter det
En redirect gør ikke en dårlig domænehistorik god.
Et tidligere domæne kan have været brugt til:
- spam
- linknetværk
- kopieret indhold
- helt andre emner
- aggressive redirects
- tvivlsomme projekter
Derfor bør historikken undersøges, før du kobler et gammelt domæne sammen med et vigtigt projekt.
Det gælder især, hvis hele årsagen til købet er SEO.
301 redirect er ikke en genvej til gratis backlinks
Det er værd at understrege.
Du bør ikke se et gammelt domæne med 100 referring domains og automatisk tænke:
100 RD + 301 redirect = 100 RD til mit site.
Så enkelt fungerer det ikke.
Backlinkenes kvalitet og relevans betyder noget.
Det samme gør den gamle hjemmesides emne og de konkrete URL’er.
Og søgemaskinerne bestemmer i sidste ende, hvilke signaler de vil bruge.
Derfor bør redirects først og fremmest være logiske for brugeren og afspejle en reel permanent flytning eller relevant sammenlægning.
Find relevante gamle domæner før du tænker på redirects
Hvis formålet er at finde et gammelt domæne til et projekt, bør redirecten faktisk være et af de sidste spørgsmål.
Først skal domænet være interessant.
Jeg ville begynde med:
- Navnet.
- Historikken.
- Emnet.
- Backlinks.
- De gamle URL’er.
- Relevansen for projektet.
Først derefter ville jeg beslutte, om domænet bør bruges som selvstændigt projekt, integreres på anden måde eller redirectes.
Det er også derfor, et domæne med mange backlinks ikke automatisk er et godt køb.
301 redirect ved sammenlægning af indhold
En af de bedste anvendelser af redirects er, når to sider dækker næsten samme emne.
Forestil dig, at du har:
/billigt-webhotel/
og:
/billigste-webhotel/
Begge artikler dækker næsten præcis samme søgeintention.
Du beslutter at samle dem i én stærkere artikel.
Så kan du:
- Vælge den bedste URL.
- Samle det relevante indhold.
- Opdatere interne links.
- Redirecte den gamle URL til den valgte URL.
Her er redirecten meget logisk.
Den gamle side er reelt blevet erstattet af den nye.
Redirects kan hjælpe ved oprydning i kannibalisering
Det samme princip kan bruges, hvis du opdager flere artikler, der konkurrerer om næsten samme søgeintention.
Men du skal ikke automatisk redirecte alle sider med lignende keywords.
Undersøg først, om siderne faktisk burde være én side.
Hvis de dækker forskellige brugerbehov, kan begge være relevante.
Redirect er bedst, når en side reelt bliver erstattet.
Redirects og backlinks
Hvis en gammel URL har gode backlinks, er det endnu vigtigere at overveje, hvad der sker med den.
Du kan undersøge:
- hvilke sider der linker
- hvilke ankertekster de bruger
- hvilken gammel URL de linker til
- om linket stadig er aktivt
- hvilken ny side der bedst matcher
Den mest oplagte destination er ikke nødvendigvis forsiden.
Et gammelt link til en dybdegående guide bør normalt lande på noget, der stadig løser samme behov.
Skal du kontakte hjemmesider og få backlinks ændret?
Hvis du har kontrol over et link, bør du normalt opdatere det direkte.
Hvis en anden hjemmeside linker til din gamle URL, kan redirecten håndtere trafikken.
Ved særligt værdifulde links kan det dog være relevant at kontakte ejeren og spørge, om linket kan opdateres til den nye adresse.
Det fjerner et redirect-led og gør destinationen tydelig.
Men det er ikke altid realistisk.
Derfor skal den gamle redirect stadig fungere.
De mest almindelige fejl med 301 redirects
Jeg ser især disse typer fejl:
Alt redirectes til forsiden
Der tages ikke hensyn til den gamle URL.
Irrelevante sider redirectes
Den nye destination løser et helt andet behov.
Redirect chains vokser
Gamle redirects bliver aldrig opdateret.
Interne links går gennem redirects
Sitet linker stadig til gamle adresser.
Redirect loops opstår
To regler sender trafikken frem og tilbage.
Destinationen returnerer fejl
Den nye URL giver eksempelvis 404.
Redirecttypen er forkert
Man tror, der er lavet en 301, men serveren sender noget andet.
Gamle domæner redirectes blindt
Domænet er købt på grund af backlinks uden kontrol af historik og relevans.
Undgå disse 301-fejl
- Send ikke automatisk alle gamle URL’er til forsiden.
- Undgå irrelevante redirects.
- Fjern unødvendige redirect chains.
- Ret interne links til den endelige URL.
- Test for redirect loops.
- Kontrollér statuskoden.
- Kontrollér at destinationen virker.
- Undersøg historikken på gamle domæner.
Sådan ville jeg lave en 301 redirect
Min fremgangsmåde ville være:
1. Find den gamle URL
Notér præcis hvilken adresse der skal erstattes.
2. Find den bedste nye destination
Den skal være så relevant som muligt.
3. Beslut om ændringen er permanent
Hvis ja, er 301 typisk det naturlige valg.
4. Opret redirecten
Brug den metode, der passer til din server eller hjemmeside.
5. Test den gamle URL
Kontrollér at viderestillingen virker.
6. Kontrollér statuskoden
Bekræft at serveren faktisk returnerer den forventede redirect.
7. Test destinationssiden
Den bør normalt returnere 200.
8. Kontrollér redirect chains
Gå direkte fra gammel til endelig URL, når det er muligt.
9. Opdatér interne links
Link direkte til den nye URL på dit eget site.
10. Behold redirecten
Hvis ændringen er permanent, bør redirecten ikke fjernes igen efter få uger.
Tjekliste ved flytning af et helt domæne
Hvis 301 redirects bruges som del af et domæneskifte, ville jeg kontrollere følgende:
- Alle vigtige gamle URL’er er kortlagt.
- Hver gammel URL har en relevant ny destination.
- Redirects er permanente.
- Ingen vigtige sider ender på 404.
- Interne links bruger det nye domæne.
- Canonical-tags bruger det nye domæne.
- Sitemap bruger det nye domæne.
- HTTPS fungerer.
- www-versionen er konsekvent.
- Redirect chains er begrænset.
- Det gamle domæne forbliver under din kontrol.
- Hjemmesiden overvåges efter flytningen.
Det er især vigtigt på større hjemmesider.
Jo flere URL’er du har, desto større er risikoen for at overse noget.
Ofte stillede spørgsmål om 301 redirect
Hvad er en 301 redirect?
En 301 redirect er en permanent viderestilling fra én URL til en anden. Den bruges, når den gamle adresse permanent er blevet erstattet.
Hvornår skal jeg bruge en 301 redirect?
Brug den typisk ved permanente URL-ændringer, domæneskifte, sammenlægning af sider og andre situationer, hvor en gammel adresse permanent skal erstattes af en ny.
Hvad er forskellen på 301 og 302?
En 301 bruges ved en permanent flytning, mens en 302 som udgangspunkt bruges ved en midlertidig viderestilling.
Er 301 redirect godt for SEO?
En korrekt 301 redirect kan hjælpe søgemaskiner med at forstå, at indhold er flyttet til en ny adresse. Destinationens relevans og den samlede tekniske opsætning er dog vigtig.
Mister jeg backlinks ved en 301 redirect?
Eksisterende links peger stadig på den gamle URL, men redirecten sender brugere og søgemaskiner videre. Du bør ikke opfatte det som en garanteret mekanisk overførsel af al linkværdi.
Kan jeg redirecte et helt domæne?
Ja. Ved et domæneskifte kan gamle URL’er redirectes til relevante URL’er på det nye domæne.
Skal alle sider redirectes til forsiden?
Nej. Det er normalt bedre at sende hver gammel URL til den mest relevante nye destination.
Skal jeg redirecte alle 404-sider?
Nej. Hvis der ikke findes en relevant erstatning, kan en 404 være korrekt. Opret ikke en irrelevant redirect alene for at fjerne en 404.
Hvad er en redirect chain?
Det er en række redirects efter hinanden, eksempelvis A → B → C. Når det er muligt, bør A i stedet sende direkte til C.
Hvad er en redirect loop?
Det er en fejl, hvor redirects sender brugeren rundt i en cirkel uden at nå en endelig destination.
Kan jeg lave 301 redirect i WordPress?
Ja. Det kan blandt andet gøres gennem redirect-plugins eller på serverniveau.
Kan jeg lave en 301 redirect i .htaccess?
Ja, hvis hjemmesiden ligger på en server, hvor .htaccess bruges. Vær forsigtig med ændringer, da fejl i filen kan påvirke hjemmesiden.
Skal interne links stadig pege på den gamle URL?
Nej. Når du kontrollerer linket selv, bør det normalt opdateres, så det går direkte til den nye URL.
Hvor længe skal en 301 redirect eksistere?
Ved en permanent flytning bør du tænke langsigtet. Gamle eksterne links, bogmærker og andre henvisninger kan eksistere i mange år.
Kan jeg købe et gammelt domæne og redirecte det for SEO?
Teknisk kan et domæne viderestilles, men det betyder ikke automatisk, at det giver en SEO-fordel. Undersøg historik, backlinks, gamle URL’er og tematisk relevans først.
En god 301 redirect skal give mening
En 301 redirect er i bund og grund et meget simpelt værktøj.
Den fortæller:
Den gamle adresse er permanent flyttet hertil.
Det er også den bedste måde at vurdere en redirect på.
Hvis destinationen virker logisk for et menneske, er du som regel på rette vej.
En gammel produktside bør sendes til den relevante erstatning.
En gammel guide bør sendes til den nye guide.
En gammel URL efter et domæneskifte bør sendes til den tilsvarende URL på det nye domæne.
Problemerne begynder typisk, når redirects bruges uden den logik.
Det gælder især, når gamle domæner købes alene på grund af backlinks og viderestilles til projekter, der ikke har noget med den oprindelige hjemmeside at gøre.
Brug derfor 301 redirects til det, de er gode til:
At skabe en klar og permanent vej fra en gammel adresse til dens relevante nye destination.
Mit råd om 301 redirects
- Brug 301 ved permanente flytninger.
- Vælg den mest relevante nye destination.
- Send ikke automatisk alle gamle URL’er til forsiden.
- Hold redirects så direkte som muligt.
- Undgå redirect chains og loops.
- Opdatér dine egne interne links.
- Test altid den faktiske HTTP-statuskode.
- Kontrollér at destinationssiden returnerer 200.
- Behold gamle domæner, når de fortsat bruges til permanente redirects.
- Undersøg historik og relevans, før gamle domæner redirectes af SEO-grunde.